Anbefaling skabelon – Sådan skriver du en anbefaling

Skal du skrive en anbefaling? Kom godt fra start med vores anbefaling skabelon. Brug den som udgangspunkt og eksempel på en anbefaling, der kan tilpasses dine behov. Vi har også mange andre HR-skabeloner, der kan lette din hverdag. Læs mere her.

En god anbefaling kan åbne mange døre for en person. Omvendt kan en ærlig og konkret anbefaling også spare en ny arbejdsgiver mange kvaler. Forhåbentlig ved at sikre, der ikke satses på en profil, der ikke matcher ønsker og behov. En korrekt og sigende anbefaling kan gøre en verden til forskel. Både for arbejdsgiver og medarbejder.

Men hvordan skriver man en god og korrekt anbefaling? Det hjælper vi dig med. Vi har lavet et eksempel på en anbefaling, der er lige til at tage udgangspunkt i. Så er du godt på vej. 

Vi har ganske enkelt lavet en skabelon til at skrive en anbefaling, som du kan hente lige her. Helt gratis, naturligvis.

Vil du gerne blive klogere på, hvordan du skriver en god (sigende og ordentlig) anbefaling, så læs videre herunder. Eller du kan klikke her og hente selve Word anbefaling skabelonen lige nu. 

Hvordan skriver man en anbefaling?

På ét eller andet tidspunkt har de fleste medarbejdere behov for en anbefaling fra tidligere arbejdsgivere. En god anbefaling er guld værd, når en stilling fratrædes, og der skal søges et nyt job.

Det betyder også, at de som leder uden tvivl vil blive mødt med et ønske om, at du skriver en anbefaling. Første gang, der kommer sådan et ønske, vil du måske sidde med spørgsmålet: Hvordan skriver man egentlig en anbefaling?

Det enkle svar er: Ærligt og konkret.

Men det er naturligvis ikke særlig simpelt, og der er mange måder at skrive en anbefaling på. Og dog er der også et par huskeregler, man kan forholde sig til.

  • Fakta om ansættelsen
    • Herunder ansættelsesforhold samt information om årsag til ophøret
  • Medarbejderens opgaver
    • Beskriv hvilket ansvar medarbejderen har haft, og hvilke kvaliteter vedkommende har
  • Færdigheder
    • Hvad var kravene til medarbejderen, og hvordan levede den ansatte op til dette? Hold det gerne kort og konkret, så det hurtigt kan afkodes
  • Personligt
    • Hvordan passede medarbejderen ind i afdelingen – og i virksomheden generelt?
  • Opsummering

Afslutningsvist er det altid godt at bruge opsummeringen til at gøre det klart, hvorledes du anbefaler medarbejderen. En anbefaling skal jo ikke være positiv, men den skal gerne være ærlig og sigende.

Lidt groft sagt kan opsummeringen derfor være alt fra det meget positive “mine varmeste anbefaling” til den meget afmålte “jeg ønsker X held og lykke fremover”.

Anbefaling skabelon: Brug vores eksempel på anbefaling

Du skal huske på, at en medarbejder ikke kan kræve, at du skriver en anbefaling af dem. Dog vil de fleste ledere skrive en anbefaling, hvis en medarbejder beder om denne. Det må også siges at være god ledelsespraksis, da det er en del af ansvaret for at afslutte et samarbejde ordentligt.

Hvad denne anbefaling kommer til at indeholde, er til gengæld helt op til dig. Grundlæggende er det vigtigst, at du er ærlig og ligefrem. Kun på den måde giver man både medarbejder og den potentielle nye arbejdsgiver en reel chance for et godt match.

Da anbefalinger er meget personlige, er det også svært at komme med et fyldestgørende eksempel på en anbefaling.

Men så er det jo heldigt, at vores anbefaling skabelon faktisk er et eksempel på en anbefaling, der først er fyldestgørende, når du har indsat relevant data og fakta.

Skal du bruge hjælp? Tag kontakt til Høgsbro+ på tlf. 50 80 62 00 eller info@h-plus.dk og få en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe.

Hvad er en god anbefaling?

En god anbefaling er en ærlig anbefaling. Ja, så simpelt kan det faktisk siges.

En medarbejder vil sjældent bede en leder om at skrive en anbefaling, hvis samarbejdet er kørt helt skævt. Sker det alligevel, kan du som leder være meget afmålt og fakta-orienteret, når anbefalingen skal skrives. Selvom det kan virke køligt, er det en ærlig og præcis anbefaling. Det må siges at være fair overfor den tidligere medarbejder samt den potentielle nye arbejdsgiver.

At pynte på en anbefaling kan være tiltalende, hvis medarbejderen har været vellidt og dygtig, men det er bedst at holde sig så konkret og præcis som muligt. Samtidig er det naturligvis også på sin plads at rose medarbejderen til skyerne, hvis vedkommende vitterligt har været en stjerne.

En meget rosende anbefaling vil nemlig helt naturligt blive opfattet som en varm og ærlig anbefaling. Men eftersom det mere er den personlige og emotionelle del af en anbefaling, betyder det ikke, at der er et match med en ny arbejdsgiver. Det giver til gengæld indtryk af, at vedkommende har været en vigtig og højt skattet medarbejder.

Dermed er det en god anbefaling, da den vil indeholde både korrekt og ærlig information om den pågældende medarbejder. Det kan man som ny arbejdsgiver kun være glad.

Søger du flere HR-skabeloner? Klik her og se alle vores skabeloner inden for ansættelse, opsigelse, sygdom samt andre medarbejderforhold >