Selvom navnet er nyt, er ambitionerne og målsætningerne stadig høje. ”Vi har efter godt 6 år i branchen, et solidt udgangspunkt og står med alle muligheder for fortsat at styrke vores position i markedet, specielt indenfor SMV-segmentet”, udtaler Camilla Høgsbro, Adm. Direktør for Høgsbro+.

Vi skal PLUSSE vores eksisterende services, og tilføje nye PLUSSER

Vi har indtil nu haft stor succes med at tilbyde en bred vifte af serviceydelser indenfor regnskabs- og lønbranchen, og det glæder os nu at kunne tilføje flere til listen. Høgsbro+ udvider sit fokus som totalleverandør, med ydelser som kurser, digitaliseringsprocesser, interim og rekruttering, løn, regnskab og HR.

Camilla Høgsbro

To bliver til én

Rikke Caspersen og Camilla Høgsbro nåede en stor milepæl med en Gazelle-pris i 2021. Et mål var nået. Så i slutningen af 2021, besluttede ejerlederne at få et nyt mål. De oprettede et vikarbureau som Rikke Caspersen skulle varetage den daglige drift af. Det er gået så godt, at de to ejerledere nu har besluttet at blive ’skilt på den gode måde’. Camilla Høgsbro fortsætter sit ejerskab i Høgsbro + Caspersen, nu kaldet Høgsbro+, og Rikke Caspersen fortsætter i sit vikarbureau Høgsbro + Caspersen Interim. Vi sender Rikke videre på sin rejse med sin interim-forretning og ønsker hende al mulig held og lykke fremover.

For at fremtidssikre vores forretning, og for at bibeholde vores flotte vækstkurve de seneste år, håber vi at kunne byde en masse nye og spændende kollegaer velkommen ombord i den nærmeste fremtid. Det skal sikre, at vi får tilbragt ny viden og bredde til de forskellige afdelinger, samt tilføje nye kompetencer og viden til vores fantastiske teams.

Højt fagligt niveau er vores største styrke

”Vi skal forsætte med det vi er gode til – at levere ydelser til tiden, med et stabilt højt fagligt niveau”, udtaler Camilla. 

Høgsbro+ bibeholder sit fokus på de traditionelle konsulentydelser, og vores eksisterende kunder vil hverken opleve ændringer eller nye tiltag som vil gå på kompromis med vores eksisterende værdier. Selvom vi løbende bevæger os ind på nye serviceområder, er det altoverskyggende at vi fortsat bibeholder samme høje faglige niveau på vores eksisterende ydelser og kunder.  

Den daglige opsplitning skete tilbage i december 2021, og vores kunder kommer derfor på ingen måde til at mærke nogen forskel på deres engagement hos os, tværtimod vil vi fremover PLUSSE med nye ydelser og øgede kompetencer, og dermed fortsætte vores fokus på den digitale udvikling, og i takt med at mulighederne opstår, specialiserer vi os i nye områder – i det hele taget, skal vi levere samme høje serviceniveau som hidtil.

Camilla udtaler til slut;
”Jeg glæder mig helt enormt til at komme i gang som Høgsbro+, da vi meget snart introducerer vores nye kursusserie PLUS-kurser, hvor målet er at dygtiggøre branchen. Du kan følge med i udviklingen af Høgsbro+ på de sociale medier – så er du samtidig garanteret faglige blogindlæg, indsigt i vores dagligdag, information om regnskabsmæssige frister mv.

/Høgsbro+