Hvad siger ferieloven om tvungen ferie under virksomhedslukning? Den aktuelle ferielov er kun et par år gammel, og der er stadig mange spørgsmål. Ikke mindst i forbindelse med sommerferie og sommerlukning af en virksomhed.
“Hvad siger ferieloven om…” er et meget udbredt indledning, når det gælder den nuværende ferielov. Og ja, hvad siger ferieloven egentlig om sommerferie?
Først og fremmest må vi hellere slå fast, at ferieloven regulerer måden, vi optjener ferie på – og den gælder for alle lønmodtagere i Danmark. Selvom vores nuværende ferielov er knap to år gammel, kan den stadig foranledige spørgsmål. Det bliver ofte højaktuelt, når det gælder afholdelse af sommerferie.
Et af de tilbagevendende spørgsmål er: Hvordan skal vi håndtere og varsle vores medarbejdere i forbindelse med firmalukning i ferien?
Regler for virksomhedslukning i sommerferien
Du kan som virksomhed varsle afholdelse af hovedferien, hvilket hænger direkte sammen med et eventuelt ønske om ferielukning af en virksomhed. Hvis du varsler, hvornår sommerferien (også kaldet hovedferie) skal afholdes, kan du i samme ombæring planlægge virksomhedslukning i denne periode.
En sådan varsling skal dog ske med minimum 3 måneders varsel. Holder din virksomhed altid helt lukket i sommerferien (eks. uge 28-29-30), kan du med fordel skrive det ind i jeres ansættelseskontrakter eller i jeres personalehåndbog.
Vær opmærksom på, at du ved at få det ind som et punkt i jeres personalehåndbog, kan rette det senere, hvis det skulle blive aktuelt. Så skal det nemlig kun rettes ét sted. Står det i de ansattes kontrakter, skal alle medarbejdere have en ny kontrakt eller et tillæg til deres kontrakt.
Har du spørgsmål til reglerne for varsling af hovedferie og restferie eller lignende, står vores eksperter hos Høgsbro+ altid klar til at vejlede dig.
Vil du vide mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os for en uforpligtende snak.